Et kærligt skub til Asta

Vi savner undersøgelser, som viser hvordan motion påvirker børn med nyresygdomme. Det mener fysioterapeut Michael Bundgaard Nielsen. Hans egen nyretransplanterede datter, Asta, har både fået en bedre fysik og mere selvtillid takket være jævnlig motion.

Af Peter Jürgensen

 I en alder af kun to et halvt år fik Asta i 2007 transplanteret sin farmors nyre. I dag er den nu syvårige pige fysisk aktiv. Hun går til håndbold – af og til to gange om ugen, når der er stævner. Derudover går hun til svømning. Endelig er der masser af plads at boltre sig på i området omkring Arresø i Nordjylland, hvor hun bor sammen med sine forældre.

Sådan har det dog ikke altid været. I den første tid efter transplantationen var hun træt og havde meget lidt energi. Når det år for år er lykkedes hende at få stadig større udholdenhed og bedre kondition, skyldes det ikke mindst at hendes far, Michael Bundgaard Nielsen, er fysioterapeut og derfor ved hvilken type motion som er hensigtsmæssig i forhold til bestemte sygdomme og funktionstab. Som 16-årig blev han i øvrigt selv nyretransplanteret.

”Det var først efter at min kone og jeg fik Asta, vi fandt ud af at familien bar på en arveligt betinget nyresygdom”, fortæller han.

”Efter at børn har været indlagt på hospital i længere tid, og dermed været inaktive, er det vigtigt at de kommer hurtigt i gang og får sunde fritidsinteresser. Af og til kan det være nødvendigt at forældrene hjælper dem lidt i gang og opmuntrer dem. Og det var i øvrigt også nødvendigt for Astas vedkommende”, erkender Michael Bundgaard Nielsen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge er fysisk aktive mindst én time om dagen, og der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Astas far mener imidlertid at det er svært for nyresyge børn at følge disse anbefalinger.

Et overset område

Deres liv har været præget af lange indlæggelser og komplicerede efterforløb. Ofte har de tabt en del af deres muskelmasse. Deres knoglevækst er måske også påvirket. Samtidig kan de mangle kalk og D-vitamin. Derfor kan det – i modsætning til raske børn – være meget svært at motivere dem til at dyrke motion. Forældrene nænner heller ikke altid at presse deres nyresyge barn for meget, fordi barnet – f.eks. efter transplantation – jo netop ikke er på højkant, hverken fysisk eller psykisk og i øvrigt kan være meget træt. Nogle forældre tror endda, at motion ligefrem forværrer barnets sygdom. Hvis forældrene er i tvivl, er det derfor altid en god idé at spørge lægen om der er restrektioner hvad angår den motion, barnet må udsættes for.

Herhjemme er der ikke gennemført større undersøgelser, som belyser hvordan motion påvirker børn med nyresygdomme. Michael Bundgaard Nielsen mener, at det er et overset område inden for behandling af børnesygdomme.

”Det er trist, for når vi ikke har nogle valide undersøgelser, kan det være svært at retfærdiggøre over for forældrene, at deres nyresyge barn skal dyrke motion”, siger han. ”Men når nyresyge børn får motion og eventuelt fysioterapi – gerne med leg eller sport som drivkraft, kan man meget hurtigt konstatere, at de gør fremskridt. Deres fysiske tilstand bliver klart bedre. Asta har f.eks. på få år fået langt større overskud og lyst til at udfolde livet. Hun har fået større mod og mere selvtillid”, siger Michael.

 

Bragt i Nyrenyt, august 2012